Hotel Solverde SPA, Espinho Portugal |
|
GPS Koordinater: Breddegrad: 41° 1'44.54"N Længdegrad: 8°38'33.36"W Langt fra det hele, men alligevel tæt ved alting. Hotel Solverde ligger tæt ved den stille Granja Beach og kun 2 minutter fra den fredfyldte by Espinho i det nordlige Portugal. Her finder man ikke bylivets glæder, men man kan alligevel få spændende oplevelser, f.eks. underholdningen på Espinho Casino.
På den anden side er man i Porto på 15 minutter, hvor man kan opleve bymidten, som er udpeget af UNESCO World Heritage til kulturarv, og portvinhusene på Douro-flodens bred. Desuden er der de arkitektoniske "must-sees" museer Casa da Musica og Serralves-museet. Man kan også vælge at vandre rundt i byen og suge den uforlignelige atmosfære til sig, som nogle steder virker helt middelalderlig, andre steder Belle Epoque og andre steder igen meget moderne. Tæt ved hotellet er der forskellige sportsaktiviteter, som gæsterne kan have glæde af, bl.a. ridning, faldskærmsudspring, surfing, tennis og indendørs go-cart. Golfelskere kan også benytte hotellet som en base, hvorfra de kan tage ud på golfbanerne i det nordlige Portugal, f.eks. Oporto Golf Club som ligger ganske få minutter fra hotellet. |












